Dans aber, dans

frit oversat efter Ernest Cline

Der er milliarder af galakser i den synlige del af universet, og hver af dem indeholder hundreder af milliarder af stjerner. I en af disse galakser, i kredsløb om en af disse stjerner, ligger en lille blå planet, og denne planet bliver styret af en flok aber.

Disse aber ser ikke sig selv som aber, de ser ikke engang sig selv som dyr. Faktisk elsker de at remse alle de ting op, som de mener gør dem anderledes end dyrene; modsatgribende tommelfinge, selvforståelse, de bruger ord som homo erectus og australopithecus. Du siger tómato jeg siger tomáto. Dyr, er hvad de er. De er aber.

Aber med højhastigheds digital fiberoptisk teknologi, men aber ikke destomindre, og smarte er de, det må man da give dem. Pyramiderne, skyskrabere, phantom jetfly den kinesiske mur, det er alt sammen rimeligt imponerende - for en flok aber.
Aber hvis hjerner har udviklet sig til en så ustyrlig størrelse at det nu er næsten umuligt for dem at være glade for længere perioder ad gangen. Faktisk er de, de eneste dyr, der tror at det er meningen at de skal være glade, alle de andre dyr kan bare være, men så simpelt er det ikke for aberne. Ser du, aberne er forbandet med bevidsthed. Så aberne er bange, aberne bekymrer sig. Aberne bekymrer sig om alting, men mest af alt, om hvad alle de andre aber tænker. Fordi aberne desperat ønsker at passe ind, med de andre aber. Hvilket er svært, fordi mange af aberne hader hinanden. Og det er dét der virkeligt adskiller dem fra de andre dyr. Disse aber hader. De hader aber der er anderledes, aber fra andre steder, aber med anden farve... ser du, aberne føler sig alene... alle 6 milliarder af dem.

Så nogle af aberne betaler andre aber for at lytte til deres problemer. Aberne vil have svar, aberne vil ikke dø, så aberne opfinder guder. og så tilbeder de dem. så begynder aberne at diskutere hvis hjemmelavede usynlige guder der er de bedste. Og så bliver aberne virkeligt sure på hinanden, og så beslutter aberne at det er et godt tidspunkt at begynde at slå hinanden ihjel. Så aberne erklærer krig. Aberne laver brint bomber, så de kan sprænge hele deres klode i småstykker.

Nogle af aberne tror de ved det hele, nogle af aberne læser Nietzsche, aberne diskuterer Nietzsche, uden på noget tidspunkt at tænke på at Nietzsche bare var en anden abe. Aberne laver planer, aberne forelsker sig, aberne dyrker sex, og så laver de flere aber. Aberne laver musik, og så danser aberne - dans aber, dans. Aberne larmer, aberne barberer hårene af i sand fornægtelse over at skulle være aber, og så lever de i abe-reder som de kalder byer, de tegner en masse streger i sandet, og slås om hvem der skal bo på hvilken side af hvilken streg.

En del af aberne tror at hele universet er lavet til deres ære, og de voldtager og tilsviner planeten, og så lader de som om der ikke er noget galt - som du kan se er det nogle lettere psykotiske aber. Disse aber er på samme tid de grimmeste, og de smukkeste væsener på planeten - og de vil helst være noget andet end de er, men det er de ikke - de er aber.