Liberalismen der blev væk

Da det I morges stod klart at endnu et finanslovsforlig var forhandlet på plads, at man endnu engang var lykkedes at placere de lidt mindre end en procent af statens budget man reelt forhandler om, på områder der får forhandligsparterne til at se attraktive ud, kunne jeg ikke dy mig. Økonomipolitik er strods alt een af de få hjørnesten politikere, I de industrialiserede lande, kan jonglere med, når politisk ideologi skal realiseres og blive til rå virkelighed.

I Danmark har Venstre, Danmarks liberale parti, regeringsmagten. I Danmark har vi en liberal regering. Liberalisme er en ideologi der bygger på at individet ejer sig selv, og produktet af eget arbejde. Når man er liberal tror man på at tvang aldrig kan legitimeres uanset målet, at magt kun må bruges i forsvar mod de der angriber din frihed. Når man er liberal tror man på de frie markedskræfter, og at staten på ingen måde skal forstyrre disse kræfter. Staten skal være så lille som mulig. Som liberal tror man på mennesket som egennyttigt. Som liberal tror man på at skatter fjerner incitamentet for et effektivt arbejdsmarked. Som liberal tror man på frihed.

Liberalister ser individet som et mål i sig selv og modsætter sig enhver form for kollektivistisme. Liberalisme er det modsatte af nazisme, socialisme, islamisme og kommunisme. Liberalister tror på kapitalisme, på at vi handler i egen interesse, og at det vi gør i egen interesse i sidste ende er til fælles bedste.

Liberalismen blev en hjertesag for 1870’ernes selvejerbønder, så de kunne tage kampen op mod beskyttelsestold og reguleringer af økonomien. Venstrefolk var, med datidens øjne, venstreorienterede. Det forenede Venstre var i opposition til højre - de konservative - der støttede den autoritære kongemagt, men tiden læger alle sår, så nu er venstre til højre, selvom venstre på mange måder også er midterorienteret.

Venstre, Danmarks Liberale Parti er liberalt og det modsatte af kommunisme. "Et spøgelse går gennem Europa" skrev Engels og Marx i deres kommunistiske manifest. Deres spektakulære kommunisme gik gennem et fantomsamfund hvor man yder efter evne og nyder efter behov. Kommunismen beskriver et samfund, hvor alle mennesker yder efter bedste evne og frit tillader andre at nyde af deres arbejdsindsats via delte, fællesejede goder. Man er ikke sig, man er vi - staten ejer alt og videredistribuerer værdierne til alles bedste. En idé man introducerer som et af grundlagene for kommunismen, den økonomipolitiske hjørnesten man opfinder, er progressiv beskatning af indkomster, de der tjener mest skal ikke bare betale mere, men endnu mere.

I Danmark har Venstre, Danmarks liberale parti, regeringsmagten. I Danmark har vi en liberal regering. En liberal regering der konfiskerer 70% af vores ejendom for at videredistribuere den, så alle kan nyde af den. Danmarks liberale parti lader deres ideologi skinne igennem ved, med tvang, at tage 70% af din indkomst, fordi du sikkert ikke selv kunne finde ud af at det var i din egen interesse at støtte afrikanske diktatorer, og fordi du sikkert ikke selv kunne finde ud af at, bare fordi Dennis ikke har lyst til at arbejde, så er det stadig i din egen interesse at han kan tage en taxa fra socialkontoret til pubben. De tager broderparten af din indkomst fordi du ikke selv kunne finde ud af at støtte virksomheder der vil flytte til udlandet, eller irrationel pseudovidenskabelig kristendomsforskning, religionsfrihed betyder jo trods alt at du skal være fri for andre religioner end den staten finder det i din egen interesse at støtte ... eller .... måske ikke så meget din interesse, men snarere vores interesse, dig og dit eksisterer ikke, der er kun et vi og vores.

I Danmark har vi en liberal regering der tror på at magt kun må bruges som forsvar, med mindre det er folk med en anden religion, upassende hudfarve og underlige navne vi skal skyde, vi har en liberal regering der blander sig i den frie konkurrence for at undgå konkurrenceforvridning, vi har en liberal regering der konfiskerer vores indtægter for at videredistribuere dem til hele folket, vi har en liberal regering der bygger på kommunistiske grundtanker... i Danmark har vi en kommunistisk statsmagt.

Vi er objektivist, vi er socialliberal minarkist, vi er liberal, vi har trofast stemt på venstre... vi begynder at tvivle på hvorfor, næste gang vi skal sætte kryds på en stemmeseddel, og vi skal vælge mellem hippie-kommunisterne, socialkommunisterne, midterkommunisterne, liberalkommunististerne og det nationalsocialistiske dänishe volkspartei, når vi ser listen igennem og skal vælge mellem uskolede lærere, udvaskede hjemmehjælpere og frikørte taxachauffører så sætter vi sikkert vores kryds ved Venstre, Danmarks liberale parti endnu engang, men vi gider næsten ikke. I et samfund hvor hvor alle partier er lige, og alle gyldige stemmer, ligegyldige, er vi blevet libereret, vi har fået den glæde der følger når man er ligeglad.

Men vi sætter jo krydset alligevel... måske venstre igen lærer at de ikke ønsker øget magt og socialstat. Måske de radikale kommer i tanker om hvad de vil med deres humanisme og genforener et socialliberalt venstre. Måske danskerne lærer at staten ikke har ansvaret for vores liv. Måske vores lille nation af hyggefantaster vokser op og lærer at tage ansvar for sig selv, måske kommer selv de der vil bygge hele samfundet på de svageste individer, og den laveste fællesnævner, til at indse at de svage ikke står bedre fordi 80% af befolkningen får konfiskeret og videredistribueret de værdier de har skabt, til de samme 80% af befolkningen. Måske de en dag ser på de svage i de tidligere kommunistiske lande, og indser at der er bedre alternativer end at straffe de der skaber værdi i samfundet for at give præmier til de der intet laver. Måske... og måske ikke.

Måske problemet skal findes i dén demokratiske opbygning der gør at man kun kan gøre sine ideologier til virkelighed hvis man har magten, men samtidig kun kan få magten hvis man sælger ud af sine ideologier.

Hvad er det der skal til, for at de yngre degenerationer en dag kan få et liberalt alternativ?