I begyndelsen skabte han sig

Når Viborg-biskoppen Karsten Nissen ønsker danske skolebørn indoktrineret i kreationismens irrationelle myter og mystisisme, så de skal forstå at også intelligente mennesker kan tro på Gud, fremstår han ikke selv som det bedste eksempel for denne påstand, men han viser os dog at selv guderne kan kæmpe forgæves.

Viden er det vi giver vores børn i skolerne, konkret viden, og træning så de kan tilegne sig viden. Viden er erindringen af det vi kan observere, og det vi rationelt, ved genkendelse af mønstre i vores observationer kan abstrahere. Viden er en universel sandhed. Tro, på den anden side, er en personlig sandhed. Tro er per definition irrationel. Tro er det vi har, når vi ikke har viden.

Vi kan observere og vide at en milliard mennesker er katolikker, en anden milliard hinduer og nok en milliard muslimer, vi kan observere og vide at mange er protestanter, buddhister, ortodokse, sikher og jøder, vi kan vide og observere at de alle baserer deres religiøse tro på troen selv og intet andet. Man kan ikke påstå at nogle har en mere eller mindre rigtig religiøs overbevisning end andre, man kan frit tro på Gud, Buddha, Julemanden, Tandfeen eller Påskeharen, og det kan vi fortælle vores børn at visse folk gør, man kan tro at verden er flad om man vil, men at ønske disse irrationelle begreber ind i den normale undervisning, som alternativ til det observerbare er himmelråbende dårskab.

Vi lærer vores børn at viden, baseret på faktiske observerbare fænomener, er sandhed. At kun verden selv kan indeholde alle verdens detaljer, og at enhver model der søger at forklare verden nødvendigvis må være en approksimeret sandhed. At det vi kan observere som sandhed i dag, måske på et senere tidspunkt vil blive modbevist. At de rationelle konklusioner vi drager ikke altid viser sig korrekte, men hvis vi skulle tilbyde vores børn tilfældigt gætværk som alternativ, hvis vi ved skolepligt påtvang dem myter om at det ligeså godt kunne være en langhåret fætter der på en lille uge skabte universet, ville det være hverken mere eller mindre rationelt, end at forklare dem at det kunne være et flyvende spaghettimonster.

Når kirken mener at skolen ligeså godt kunne tilbyde tilfældigt gætværk som alternativ til viden, så står intet i vejen for at tilbyde læsning i teblade og krystalkugler som alternativ til Descartes, Newton, Kant og Einstein.

Hvis vi ikke skal supplere den fakta-baserede undervisning med magi, alkymi og andre spændende fag fra før oplysningstiden, så er tiden måske snart moden til at skille kirke og stat. Det er dejligt at vi ikke tvinges til at lytte til disse absurditeter, at vi kan vælge dem fra, men det ville nu være rart hvis vi også kunne vælge ikke at skulle betale for tåbelighederne – den milliard kroner vi hvert år tvinges til at stoppe i den evangelisk-lutherske kirkebøsse kunne måske bruges bedre på netop den skole der skal sikre vores børns fremtid.