Dans aber, dans

frit oversat efter Ernest Cline

Der er milliarder af galakser i den synlige del af universet, og hver af dem indeholder hundreder af milliarder af stjerner. I en af disse galakser, i kredsløb om en af disse stjerner, ligger en lille blå planet, og denne planet bliver styret af en flok aber.

Disse aber ser ikke sig selv som aber, de ser ikke engang sig selv som dyr. Faktisk elsker de at remse alle de ting op, som de mener gør dem anderledes end dyrene; modsatgribende tommelfinge, selvforståelse, de bruger ord som homo erectus og australopithecus. Du siger tómato jeg siger tomáto. Dyr, er hvad de er. De er aber.

Aber med højhastigheds digital fiberoptisk teknologi, men aber ikke destomindre, og smarte er de, det må man da give dem. Pyramiderne, skyskrabere, phantom jetfly den kinesiske mur, det er alt sammen rimeligt imponerende - for en flok aber.
Aber hvis hjerner har udviklet sig til en så ustyrlig størrelse at det nu er næsten umuligt for dem at være glade for længere perioder ad gangen. Faktisk er de, de eneste dyr, der tror at det er meningen at de skal være glade, alle de andre dyr kan bare være, men så simpelt er det ikke for aberne. Ser du, aberne er forbandet med bevidsthed. Så aberne er bange, aberne bekymrer sig. Aberne bekymrer sig om alting, men mest af alt, om hvad alle de andre aber tænker. Fordi aberne desperat ønsker at passe ind, med de andre aber. Hvilket er svært, fordi mange af aberne hader hinanden. Og det er dét der virkeligt adskiller dem fra de andre dyr. Disse aber hader. De hader aber der er anderledes, aber fra andre steder, aber med anden farve... ser du, aberne føler sig alene... alle 6 milliarder af dem.

Så nogle af aberne betaler andre aber for at lytte til deres problemer. Aberne vil have svar, aberne vil ikke dø, så aberne opfinder guder. og så tilbeder de dem. så begynder aberne at diskutere hvis hjemmelavede usynlige guder der er de bedste. Og så bliver aberne virkeligt sure på hinanden, og så beslutter aberne at det er et godt tidspunkt at begynde at slå hinanden ihjel. Så aberne erklærer krig. Aberne laver brint bomber, så de kan sprænge hele deres klode i småstykker.

Nogle af aberne tror de ved det hele, nogle af aberne læser Nietzsche, aberne diskuterer Nietzsche, uden på noget tidspunkt at tænke på at Nietzsche bare var en anden abe. Aberne laver planer, aberne forelsker sig, aberne dyrker sex, og så laver de flere aber. Aberne laver musik, og så danser aberne - dans aber, dans. Aberne larmer, aberne barberer hårene af i sand fornægtelse over at skulle være aber, og så lever de i abe-reder som de kalder byer, de tegner en masse streger i sandet, og slås om hvem der skal bo på hvilken side af hvilken streg.

En del af aberne tror at hele universet er lavet til deres ære, og de voldtager og tilsviner planeten, og så lader de som om der ikke er noget galt - som du kan se er det nogle lettere psykotiske aber. Disse aber er på samme tid de grimmeste, og de smukkeste væsener på planeten - og de vil helst være noget andet end de er, men det er de ikke - de er aber.

Hvad skal barnet hedde

Jeg har tidligere givet regeringen, og staten iøvrigt, hårde ord med på vejen, hvilket jo naturligvis har været urimeligt eensidigt... så det er vel kun rimeligt hvis jeg undtagelsesvis sætter et mere ukritisk positiv spin på mit indlæg - staten er jo trods alt ikke så grum, den finansierer 61% af den voksne danske befolkning, og holder således, på bedste demokratiske vis, det store flertal glade. Så mit indlæg idag, vil være en lovprisning af lovgivere, og love. "Med lov, skal land bygges, og biler prisfastsættes", som Valdemar sagde, da han i 1242 gav staten monopol på voldsudøvelse, og bygget det blev der.

Selvom al lovgivning, pr definition, er begrænsende og forvridende, så er der jo trods alt mange love vi alle rigtig gerne vil have, mange ting folk ikke burde have lov til. Hvem er måske ikke glad for at det i danmark er forbudt for en kvinde at betræde et offentligt transportmiddel, med en hattenål der er længere end 15 cm - eller at det ved lov er forbudt danske restauranter at tage betaling for vand, med mindre vandet bliver serveret sammen med en anden ting, som f.eks en is-terning eller en skive citron. Hvem kunne da finde det urimeligt at hjem-is i sin tid fik forbud mod at fortælle at der rent faktisk var fløde i deres flødeis, når det nu så tydeligt virkede konkurrenceforvridende i forhold til de øvrige producenter der lavede flødeis af vand. Det må jo også være åbenbart for enhver at det er forbudt at reklamere for effekten af et kosttilskud, hvis virkningen ikke er dokumenteret - men at man gerne må skrive at virkningen er dokumenteret, hvis blot man undlader at skrive, hvad midlet virker på... det kan da heller ikke ses som urimeligt at Bilka lidt tidligere i år fik lov at betale 60.000 i bøde, plus naturligvis sagens omkostninger, for at have et billede af en tom trææske i deres tilbudskatalog, en trææske i hvilken man bl.a. kunne have cigarer hvis man ville - hvilket skråplan er vi da ikke ude på når unge mennesker udsættes for billeder af tomme æsker, der eventuelt kunne ligge cigarer i, man ser jo heller ikke butikker der uden omtanke, lader tomme æsker stå på de nederste hylder, hvor uskyldige børn og unge let ville kunne blive traumatiserende påvirket - sådan er der hundredevis af eksempler på god tolkning af god lovgivning, eksemplerne er så mange, at man med barnlig naivitet kunne undres over hvorledes, tilsyneladende almindelige mennesker, kan fremkomme med visdom af en sådan kaliber - så det satte jeg mig for at finde et eksempel på.

Da jeg netop er blevet far til et velskabt drengebarn, og nu, i henhold til de, i navneloven fastsatte regler, skal beslutte mig for en af de, af staten godkendte betegnelser, man ved lov skal tildele et sådan barn, indenfor barnets første seks levemåneder, valgte jeg naturligvis navneloven som eksempel.

Lovgivernes opgave er - ikke overraskende - at lovgive, det er derfor kun naturligt at de ikke kunne drømme om at beskæftige sig med om der skal lovgives, eller tilsvarende tåbelige detaljer, men ganske helliger sig spørgsmålet hvordan der skal lovgives. Med det udgangspunkt nedsatte Justitsministeriet i 2002, under den navnkundige landsdommer Henrik Estrup, et navnelovsudvalg, der skulle nedkomme med forslag til revision af navneloven. Udvalget bestod endvidere af repræsentanter for foreningen af statsamtsjurister, kirkeministeriet, rådet for etniske minoriteter, københavns universitets afdeling for navneforskning, den danske folkekirke, dansk geneaologi og personalhistorie, civilretsdirektoratet, justitsministeriet m.fl. og de barslede efter kun to år, i 2004, efter samråd med bl.a. landsforeningen for transvestitter og transseksuelle, med betænkning nr. 1446.

Navnelovens små to sider lovtekst, blev på baggrund af navnelovsudvalgets 800 siders betænkning, foreslået ændret. Allerede 1. april i år, kun fire år efter udvalgets nedsættelse, kunne den nye navnelov vedtages, og absurditeternes hellige skrift, den danske lovsamling, opdateres til at indeholde lov nr. 524 af 24/6-2005.
Justitsministeriets rettidige omhu, udvalgets stærke brede kompetencer, og tingets mod til at stå sammen og træffe beslutninger, gjorde det med et slag muligt for dig og mig, at tage efternavn efter vores tipoldeforældre og ikke kun som før, vores oldeforældre - og nu kunne man måske forvente, at man, i byens parker, opsatte statuer af udvalgets medlemmer, for at ihukomme denne store begivenhed, men nej, de der lægger hårdt arbejde i at beskytte os mod os selv, lever en stille tilværelse i det skjulte og hædres sjældent for disse store bedrifter.

Den nye navnelov nåede at blive hele syv dage gammel, før der, fra tinget, blev fremført forslag om ændring. Men da det er en process der kommer til at tage 6-8 år som minimum kan vi i mellemtiden glæde os over den navnelov vi har nu. Et af formålene med denne lov var at sikre os mod at komme til at kalde vores børn lortemarie, dummebørge, paprika steen eller andre grimme ting. Ud fra tanken om at ingen kunne finde på at kalde folk andet end det der står på deres dåbsattest, udfærdigedes en navneliste, eller to faktisk - der er godkendte drengenavne, og godkendte pigenavne... man kan ikke kalde sit barn 'No Hope' da 'No' er et drengenavn, og 'Hope' et pigenavn. Samme kønsbarriere sikrer også at drengen ikke kommer til at hedde 'Ninja-Poul', da Ninja er et pigenavn... og 'Ninja-Hanne' ville jo ingen finde underligt. Hvilken dreng ville da også kunne blive drillet hvis han fik det godkendte drengenavn 'Skat', og hvilken pige ville ikke elske det statsgodkendte pigenavn 'Lillemor'. Man kan frit kalde sit barn 'Ronald Mac Donald', 'Pay No Bill', 'No Leif', 'Rune Sten', 'Tom Sejr', 'Achton Acton', 'Bart Simpson', 'Find Holger', 'Tin Eske', 'Tin Tin', 'Peter Pan', 'Strange Stone', 'Jerk', 'Jerker', 'Oleg Oleg Mac Mac Mac', 'Manuel Hal Fedder', 'Jep Skat', 'Julius Cæsar', 'Hal Gynther', 'Hardy Dick', 'Cort Günther', 'Heinz Bo Ves', 'Karl Marx' eller bare 'Prosper Quintus Paick Nicodemus', du kan have søskendepar som 'Bue' og 'Pil' eller små drenge som 'Tavs Ulv', 'Sølver Falk' eller blot 'Temme Linus Uri-Nis Igor Våge Isegrim Napoleon Rocky Lennon Øvli Blas Frank Zapp'.... hurra for loven

Det jeg prøver at sige er at der er mange ting vi ikke skulle have lov til - hvad vi kalder vores børn er blot een af dem... men man kan jo altid glæde sig over at det ikke er sverige man bor i.

Kan du lsæe og srikve?

Man sulkle ikke tro det, men fatkisk kan man frotså tsteker som dnene hlet uedn probemler. Det var foreksre ved Cmabrdige Uinervtisy, der ftsaolsg at bsgoevatrnes rkæøfekgle er mnirde vgitig, ja ftkasik er det kun det ftrsøe og det sditse bsgoatv I hrevt ord der sakl stå rtgigit, fdroi vi ikke lesær bsgorevatne, men ser ord elelr sntæniger som hele blileder.

I begyndelsen skabte han sig

Når Viborg-biskoppen Karsten Nissen ønsker danske skolebørn indoktrineret i kreationismens irrationelle myter og mystisisme, så de skal forstå at også intelligente mennesker kan tro på Gud, fremstår han ikke selv som det bedste eksempel for denne påstand, men han viser os dog at selv guderne kan kæmpe forgæves.

Viden er det vi giver vores børn i skolerne, konkret viden, og træning så de kan tilegne sig viden. Viden er erindringen af det vi kan observere, og det vi rationelt, ved genkendelse af mønstre i vores observationer kan abstrahere. Viden er en universel sandhed. Tro, på den anden side, er en personlig sandhed. Tro er per definition irrationel. Tro er det vi har, når vi ikke har viden.

Vi kan observere og vide at en milliard mennesker er katolikker, en anden milliard hinduer og nok en milliard muslimer, vi kan observere og vide at mange er protestanter, buddhister, ortodokse, sikher og jøder, vi kan vide og observere at de alle baserer deres religiøse tro på troen selv og intet andet. Man kan ikke påstå at nogle har en mere eller mindre rigtig religiøs overbevisning end andre, man kan frit tro på Gud, Buddha, Julemanden, Tandfeen eller Påskeharen, og det kan vi fortælle vores børn at visse folk gør, man kan tro at verden er flad om man vil, men at ønske disse irrationelle begreber ind i den normale undervisning, som alternativ til det observerbare er himmelråbende dårskab.

Vi lærer vores børn at viden, baseret på faktiske observerbare fænomener, er sandhed. At kun verden selv kan indeholde alle verdens detaljer, og at enhver model der søger at forklare verden nødvendigvis må være en approksimeret sandhed. At det vi kan observere som sandhed i dag, måske på et senere tidspunkt vil blive modbevist. At de rationelle konklusioner vi drager ikke altid viser sig korrekte, men hvis vi skulle tilbyde vores børn tilfældigt gætværk som alternativ, hvis vi ved skolepligt påtvang dem myter om at det ligeså godt kunne være en langhåret fætter der på en lille uge skabte universet, ville det være hverken mere eller mindre rationelt, end at forklare dem at det kunne være et flyvende spaghettimonster.

Når kirken mener at skolen ligeså godt kunne tilbyde tilfældigt gætværk som alternativ til viden, så står intet i vejen for at tilbyde læsning i teblade og krystalkugler som alternativ til Descartes, Newton, Kant og Einstein.

Hvis vi ikke skal supplere den fakta-baserede undervisning med magi, alkymi og andre spændende fag fra før oplysningstiden, så er tiden måske snart moden til at skille kirke og stat. Det er dejligt at vi ikke tvinges til at lytte til disse absurditeter, at vi kan vælge dem fra, men det ville nu være rart hvis vi også kunne vælge ikke at skulle betale for tåbelighederne – den milliard kroner vi hvert år tvinges til at stoppe i den evangelisk-lutherske kirkebøsse kunne måske bruges bedre på netop den skole der skal sikre vores børns fremtid.

Ord skifter mening

Bjørnetjeneste
der traditionelt betyder 'en velment hjælp der imidlertid gør mere skade end gavn', betyder nu også 'en stor hjælp eller tjeneste'.

Forfordele
der i tidligere tider betød, ’bagfordele’, forurette, snyde, behandle mindre gunstigt – betyder nu begunstige eller favorisere.

Laps (og adjektivet lapset)
der hos de ældre betyder 'pyntet mand', betyder hos mange unge 'en mand der er sjusket klædt', 'en mand i lappet tøj'.

Godt (og vel)
der betyder 'lidt over' hos de ældre, men 'lidt under' hos de yngre (jf. Nyt fra Sprognævnet 1999/2).

Rimelig
der dels betyder 'som er ganske god, passende eller fornuftig', fx en rimelig rummelig aftale, dels 'temmelig' og i visse underdrivelser endda 'meget', fx han var rimelig sur.

Erik Hansen: Rigtigt dansk, 2. udg., 1993.

Liberalismen der blev væk

Da det I morges stod klart at endnu et finanslovsforlig var forhandlet på plads, at man endnu engang var lykkedes at placere de lidt mindre end en procent af statens budget man reelt forhandler om, på områder der får forhandligsparterne til at se attraktive ud, kunne jeg ikke dy mig. Økonomipolitik er strods alt een af de få hjørnesten politikere, I de industrialiserede lande, kan jonglere med, når politisk ideologi skal realiseres og blive til rå virkelighed.

I Danmark har Venstre, Danmarks liberale parti, regeringsmagten. I Danmark har vi en liberal regering. Liberalisme er en ideologi der bygger på at individet ejer sig selv, og produktet af eget arbejde. Når man er liberal tror man på at tvang aldrig kan legitimeres uanset målet, at magt kun må bruges i forsvar mod de der angriber din frihed. Når man er liberal tror man på de frie markedskræfter, og at staten på ingen måde skal forstyrre disse kræfter. Staten skal være så lille som mulig. Som liberal tror man på mennesket som egennyttigt. Som liberal tror man på at skatter fjerner incitamentet for et effektivt arbejdsmarked. Som liberal tror man på frihed.

Liberalister ser individet som et mål i sig selv og modsætter sig enhver form for kollektivistisme. Liberalisme er det modsatte af nazisme, socialisme, islamisme og kommunisme. Liberalister tror på kapitalisme, på at vi handler i egen interesse, og at det vi gør i egen interesse i sidste ende er til fælles bedste.

Liberalismen blev en hjertesag for 1870’ernes selvejerbønder, så de kunne tage kampen op mod beskyttelsestold og reguleringer af økonomien. Venstrefolk var, med datidens øjne, venstreorienterede. Det forenede Venstre var i opposition til højre - de konservative - der støttede den autoritære kongemagt, men tiden læger alle sår, så nu er venstre til højre, selvom venstre på mange måder også er midterorienteret.

Venstre, Danmarks Liberale Parti er liberalt og det modsatte af kommunisme. "Et spøgelse går gennem Europa" skrev Engels og Marx i deres kommunistiske manifest. Deres spektakulære kommunisme gik gennem et fantomsamfund hvor man yder efter evne og nyder efter behov. Kommunismen beskriver et samfund, hvor alle mennesker yder efter bedste evne og frit tillader andre at nyde af deres arbejdsindsats via delte, fællesejede goder. Man er ikke sig, man er vi - staten ejer alt og videredistribuerer værdierne til alles bedste. En idé man introducerer som et af grundlagene for kommunismen, den økonomipolitiske hjørnesten man opfinder, er progressiv beskatning af indkomster, de der tjener mest skal ikke bare betale mere, men endnu mere.

I Danmark har Venstre, Danmarks liberale parti, regeringsmagten. I Danmark har vi en liberal regering. En liberal regering der konfiskerer 70% af vores ejendom for at videredistribuere den, så alle kan nyde af den. Danmarks liberale parti lader deres ideologi skinne igennem ved, med tvang, at tage 70% af din indkomst, fordi du sikkert ikke selv kunne finde ud af at det var i din egen interesse at støtte afrikanske diktatorer, og fordi du sikkert ikke selv kunne finde ud af at, bare fordi Dennis ikke har lyst til at arbejde, så er det stadig i din egen interesse at han kan tage en taxa fra socialkontoret til pubben. De tager broderparten af din indkomst fordi du ikke selv kunne finde ud af at støtte virksomheder der vil flytte til udlandet, eller irrationel pseudovidenskabelig kristendomsforskning, religionsfrihed betyder jo trods alt at du skal være fri for andre religioner end den staten finder det i din egen interesse at støtte ... eller .... måske ikke så meget din interesse, men snarere vores interesse, dig og dit eksisterer ikke, der er kun et vi og vores.

I Danmark har vi en liberal regering der tror på at magt kun må bruges som forsvar, med mindre det er folk med en anden religion, upassende hudfarve og underlige navne vi skal skyde, vi har en liberal regering der blander sig i den frie konkurrence for at undgå konkurrenceforvridning, vi har en liberal regering der konfiskerer vores indtægter for at videredistribuere dem til hele folket, vi har en liberal regering der bygger på kommunistiske grundtanker... i Danmark har vi en kommunistisk statsmagt.

Vi er objektivist, vi er socialliberal minarkist, vi er liberal, vi har trofast stemt på venstre... vi begynder at tvivle på hvorfor, næste gang vi skal sætte kryds på en stemmeseddel, og vi skal vælge mellem hippie-kommunisterne, socialkommunisterne, midterkommunisterne, liberalkommunististerne og det nationalsocialistiske dänishe volkspartei, når vi ser listen igennem og skal vælge mellem uskolede lærere, udvaskede hjemmehjælpere og frikørte taxachauffører så sætter vi sikkert vores kryds ved Venstre, Danmarks liberale parti endnu engang, men vi gider næsten ikke. I et samfund hvor hvor alle partier er lige, og alle gyldige stemmer, ligegyldige, er vi blevet libereret, vi har fået den glæde der følger når man er ligeglad.

Men vi sætter jo krydset alligevel... måske venstre igen lærer at de ikke ønsker øget magt og socialstat. Måske de radikale kommer i tanker om hvad de vil med deres humanisme og genforener et socialliberalt venstre. Måske danskerne lærer at staten ikke har ansvaret for vores liv. Måske vores lille nation af hyggefantaster vokser op og lærer at tage ansvar for sig selv, måske kommer selv de der vil bygge hele samfundet på de svageste individer, og den laveste fællesnævner, til at indse at de svage ikke står bedre fordi 80% af befolkningen får konfiskeret og videredistribueret de værdier de har skabt, til de samme 80% af befolkningen. Måske de en dag ser på de svage i de tidligere kommunistiske lande, og indser at der er bedre alternativer end at straffe de der skaber værdi i samfundet for at give præmier til de der intet laver. Måske... og måske ikke.

Måske problemet skal findes i dén demokratiske opbygning der gør at man kun kan gøre sine ideologier til virkelighed hvis man har magten, men samtidig kun kan få magten hvis man sælger ud af sine ideologier.

Hvad er det der skal til, for at de yngre degenerationer en dag kan få et liberalt alternativ?